Tumlehøj-Julefest i Tumlehøj.

0
339
video

I dag har vi holdt julefrokost i Tumlehøj. Det er en fast tradition, som vi elsker og værner om. Rødderne hjalp hinanden med at gøre alt klar til de andre, hvilket er med til at give dem ejerskab over dagen. Alexander rejste sig og bød velkommen på Røddernes vegne og Sofia F. præsenterede menuen. Begge ting som giver træning i at stå foran en stor menneskemængde.

Der blev hygget og spist til den helt store guldmedalje, og vi hjalp hinanden med at sende rundt, smurte selv vores mad og ventede på at der blev sagt, at man måtte gå fra bordet. Inden vi var færdige med at spise, kiggede Trille og Tumle forbi med slikkepinde fra Tina (studerende) som hun desværre ikke selv havde mulighed for at komme med.

Alt i alt endnu en rigtig dejlig dag i Tumlehøj, hvor forskellige traditioner kom i spil.

Facebook kommentar