Temaværkstedet i Tumlehøj (uge 42-48 2017)

0
691

Idag har temaværkstedet holdt afslutning med julehygge. Vi hjalp hinanden med at lave to juledekorationer til børnehaven, som I kan se i fællesrummet. Vi snakkede om alle de forskellige ting og aktiviteter, vi har lavet i temaværkstedet og var enige om, at det er ærgeligt at det nu er slut.?


Temaværkstedet var igår på besøg i Åhaven. Her udforskede vi deres legetøj og pigerne fandt hurtigt deres købmandsbutik, som lagde op til en masse dialoger imellem dem. Da vi skulle spise, prøvede de at trække en brik, som viste, hvor de skulle sidde. På den måde fik de en ny sidemand.


Temaværksted onsdag den 22.11.:
Vi snakkede om forskellige følelser og mødte Hurtig-Hunden og StopOp-Sneglen, som var meget forskellige. Vi snakkede om, hvad vi bliver kede af og hvad vi bliver glade af og hvordan vi hjælper hinanden, hvis vi har brug for det. Da vi spiste læste vi en bog.
Mandag den 27.11.:
Julen nærmer sig og derfor har vi lavet appelsiner med nellikker i, som nu hænger i fællesrummet og spreder duften af jul. Vi havde fokus på traditioner og personlige kompetencer ved at lære at vente og sende videre.


Temaværksted. uge 47

Billeder fra værkstedet på biblioteket.
Vi startede med at lege og tegne. Vi læste en bog om en pige, som ikke blev talt pænt til og derfor følte sig helt forkert. Derefter talte vi om, hvordan vi taler med hinanden og inviterer hinanden med i vores lege.
De fælles oplevelser giver pigerne en følelse af sammenhold og relationer spirer imellem dem. Vi sætter ord på, hvad vi ser og gør og arbejder derfor med børnenes sprogforståelse og ordforråd.

 


 

Temaværksted. Uge 47

Billeder fra temaværksted mandag den 20. november.
Igennem billedelotteri træner vi ordforråd, forholdsord og sætter tålmodigheden på prøve. Vi lavede det som gætteleg, hvor børnene skulle gætte, hvilken brik der var tale om. På den måde trænede vi også den visuelle hukommelse.
Bagefter legede vi i multirummet, hvor nogle af pigerne fandt sammen om en Elsa-leg og andre lavede mad?


Temaværksted uge 45:
Mandag var vi på gåtur, hvor vi legede på den nye legeplads ved station. Her var der masser af muligheder for at hjælpe hinanden og deles om tingene. Vi lavede forskellige samarbejdsøvelser.
Onsdag fik pigerne lov til at lege i multirummet, hvor de legede forskellige lege. Far, mor og børn er i sær populært. ?Børnene støttes og guides i legene, så de efterfølgende kan bruge retningslinjerne i deres frie leg.
Nu da gruppen kun er piger, fik de alle neglelak på.?
Både børnenes personlige og sproglige kompetencer har været i spil.


Temaværkstedet “Hvad skal vi lege?” er godt i gang og i dag var 3. gang, vi var samlet. Vi var på besøg i Åhaven, hvor vi sammen udforskede deres legeplads. De har fået nye instumenter, som vi spillede dejlig musik på. Da vi kom hjem, spiste vi vores madpakker i sandkassen.
Vi har fokus på at få styrket børnenes relationer og personlige kompetencer.


 

Billeder fra værkstedet i sidste uge. Her spillede vi billedlotteri, legede med dukkerne, besøgte biblioteket og snakkede løbende om, om vi var storesøster eller lillesøster derhjemme.
Igennem fælles oplevelser forsøger vi at danne nye relationer samtidigt med at vi arbejder med børnenes sproglige kompetencer.


 

Facebook kommentar