Legetøj

0
359

Legetøj

Her kan I læse om vores holdning til at tage legetøj med i børnehaven.

I Åhaven prøver vi på at holde vores legetøj rimelig opdateret, spændende og udviklende for børnene. Vi skifter i perioder ud, og prøver også at tilbyde legetøj anderledes end det børnene har derhjemme. Vi har haft flere forsøg med at børnene har haft legetøj med hjemmefra, og har hver gang måttet lave om på det igen af flere årsager:

Børnenes legetøj går i stykker når de andre børn leger med det, og der opstår konflikter mellem børnene.

Børnenes legetøj bliver væk, og personalet skal bruge ressourcer på at lede efter det.

Legetøjet fylder på rummene, og børnenes tøj kan næsten ikke være der.

Vi har derfor valgt at børnene IKKE må tage legetøj med i børnehaven. Hvis de alligevel har det, beder vi Jer om at tage det med hjem, ikke kun ligge det på rummet.

Fredag må børnene gerne have udendørs legetøj med. Dvs. cykler, sandlegetøj, løbehjul o.a. der må komme med udenfor.

Når man tager noget med i børnehaven, er det på eget ansvar. Vi holder som personale ikke øje med børnenes cykler m.m., og vi erstatter det ikke hvis det går i stykker.

Det, man tager med skal man være villig til at dele med andre. De andre børn må altså gerne låne ens cykel e.a. hvis man ikke lige selv bruger det.

Vi forlanger af børnene at de skal behandle hinandens ting pænt, ligesom de skal behandle børnehavens ting pænt.

Husk cykelhjelm med når børnene skal køre på noget i børnehaven!

Facebook kommentar