Sovebørn/Blebørn

0
410
Sovebørn/Blebørn
Læs her om hvordan vi gør i forhold til sovebørn og blebørn

Sovebørn

Der er børn der stadig sover til middag når de starter i børnehaven.

Vi tilbyder at børnene kan sove til middag hver dag i børnehaven fra klokken 12 til ca. 13.30.

Børnene er så vidt muligt selvhjulpne i forhold til at tage tøjet af, lægge det på plads, og finde deres seng. der sidder en voksen hos børnene i ca. en halv time. De børn der ikke er faldet i søvn på det tidspunkt, bliver taget med ud på legepladsen med de øvrige børn.

Når børn ikke længere har så meget behov for deres middagssøvn, vil I måske opleve at de er svære at få til at sove om aftenen. Vi kan også opleve, at de næsten aldrig falder i søvn til middag. Og så er det ved at være tid til at stoppe med middagssøvnen.

dette kan give en overgangsperiode, hvor børnene bliver mere trætte om eftermiddagen, og måske falder i søvn når de kommer hjem, hvilket kan gøre Jer forældre i tvivl om I nu også har valgt rigtigt ved at droppe middagssøvnen. Hvis I oplever dette, kan vi lave en aftale om at barnet sover nogle gange, enten efter behov, eller på bestemte dage.

Vi kan dog ikke lave aftaler om at barnet kun sover i et kortere tidsrum, da det vil forstyrre de øvrige sovebørn.

Om fredagen tilbyder vi kun at børnene kan sove hvis de de helt små, dvs. under 3. Når børnene fylder 3, sover de ikke længere om fredagen.

 

Blebørn

Der er også børn der stadig bruger ble når de starter i børnehaven. I skal som forældre selv medbringe bleer, anbringe dem i barnets kasse så de er tilgængelige for personalet når vi står ved puslebordet, og selv holde øje med om der mangler bleer.

Børn bliver klar til at gå uden ble på forskellige tidspunkter. Læg mærke til om barnet begynder at gøre opmærksomt på at det skal på wc, man kan også selv spørge ind til det, og venligt opfordre til dette.

Det er dog vigtigt at det bliver gjort i en god stemning, så barnet ikke føler dette som en ubehagelig situation.

Når barnet er helt klar til at gå uden ble, selv kan mærke sin krops behov, og går på wc uden opfordring, kan det også gå uden ble i børnehaven. Vi pottetræner ikke børn i børnehaven, så det er derfor en god ide at være sikker derhjemme før man vælger at gå uden ble i børnehaven. I en overgangsperiode kunne man eventuelt vælge de såkaldte “Up-and-go” bleer” så barnet vænner sig til at gå uden ble.

 

Facebook kommentar