Samtaler/”Hjernen & Hjertet”

0
473

Samtaler/”Hjernen & Hjertet”

Her kan I læse om samtaler og “Hjernen & Hjertet”

Når barnet starter i børnehaven, laver vi en beskrivelse af barnets kompetencer, senest når barnet har været i børnehaven i 6 måneder.

Det skema vi bruger til at beskrive barnet i, hedder Hjernen&Hjertet”, og er et materiale der bliver brugt i hele Ikast-Brande kommune til børn fra 0-6 år.

I børnehaven holder vi ikke individuelle opstartssamtaler, men flere gange om året holdes fælles opstartsmøder for Tumlehøj, sammen med Brande Børnehave og Åhaven, hvor der er generel information om børnehaven og om opstart. Her kan I blandt andet høre om hvad I kan forvente, og hvad vi forventer af Jer.

Vi tilbyder samtaler efter behov, enten Jeres eller vores. Vi vægter den daglige kommunikation højt, og det er vigtigt at vi får talt sammen om hvordan barnet har det. Nogle gange kan der opstå et behov om at tale sammen i ro og fred og derfor har vi mulighed for at holde samtaler med Jer. Vi aftaler samtalerne i forvejen, og de ligger inden for børnehavens åbningstid. Det er altid kun voksne, der deltager i samtaler i børnehaven, og børnene er sammen med det øvrige personale.

Når barnet nærmer sig skolealderen, udfylder vi igen “Hjernen&Hjertet”. Vi tilbyder samtaler omkring skoleparathed ved behov, og når alle “Hjerne&Hjertet”´er er udleverede, vil der igen blive mulighed for at få en samtale.

Facebook kommentar