Skilsmisseramte børn i børnehaven

0
430

Handleplan for skilsmisseramte børn i børnehaven
I arbejdet med skilsmisseramte familier er det altafgørende at vi altid viser
anerkendelse og kan rumme de svære følelser, og at vi forholder os helt neutrale.
1. Hvordan handler vi når vi bliver gjort opmærksomme på en skilsmisse?
Barnets kontaktpædagog er ansvarlig for at tilbyde forældrene en samtale.
Til samtalen skal vi først indhente oplysninger om:
Er barnet informeret?
Hvis ja, hvordan har informationen været?
Hvordan har barnet reageret?
Hvor skal barnet bo, hvilken samværsaftale er der indgået?
Hvor skal evt. søskende bo?
Aftale om forældremyndighed?
Aftale om samvær med netværket?
Er der nogen andre omsorgspersoner i barnets netværk som kan støtte barnet?
Er der nye familier undervejs?
Har forældrene modtaget rådgivning?
Er der noget forældrene ønsker børnehaven skal gøre, nu eller på sigt?
Samtalen skal omhandle:
Vær sammen om at fortælle barnet om skilsmissen. Det er vigtigt at understrege, at
hverken skilsmissen eller konflikterne er barnets skyld. Det er også vigtigt, at
forældrene understreger for barnet, at det er dem, der bliver skilt, og at de ikke på den
måde vælger barnet fra, men at omstændighederne gør at familien ikke længere kan
bo sammen. Barnet skal vide, at det ikke mister sin familie, at familien nu skal
fortsætte, bare under andre omstændigheder
Det er vigtigt, at forældrene gør sig klart, at det er dem, der tager beslutningerne, også
selvom barnet måske er uenigt i de beslutninger.
Det er vigtigt at forældrene forholder sig til hvordan barnet trives med
samværsordningen, og at de er villige til at lave den om på sigt, hvis den viser sig at
fungere dårligt for barnet.
Børnehavebarnet har meget behov for tryghed, stabilitet og rutiner i samvær.
Det har også behov for at forældrene udviser fleksibilitet i samværsordningen – når
det er til gode for barnet!
Det er vigtigt at forældrene udviser imødekommenhed overfor at barnet kan savne
den anden forælder, og at man tillader at barnet sørger over det tab, det har lidt. Man
skal ikke forsøge at aflede barnet, ved at flytte opmærksomheden hen på andre ting,
f.eks oplevelser, mad, slik. Udsagn som “Men du så ham jo lige i går!” eller “Tænk
på noget andet, så går tiden hurtigere” viser barnet, at dets følelser ikke er rigtige og
reelle, og hindrer derfor barnet i at have en god selvfølelse og fornemmelse for sig
selv. Barnet har behov for at føle sig forstået og mødt i sin sorg, det er okay at være
ked af det.
Det er også vigtigt at anerkende, at den anden forælder stadig er en meget vigtig del
af barnets liv, og at barnet stadig elsker den anden forælder. Derfor er det også
afgørende, at man ikke udviser modvilje eller på anden måde udtrykker sin uvilje
mod den anden forælder foran barnet.
Både barn og institution skal være informeret om hvem der henter barnet den
pågældende dag.
I det hele taget er det vigtigt at der er gennemskuelighed i barnets hverdag, og at
barnet føler at der er helt styr på omsorgsopgaverne omkring det, herunder hente og
bringe. Hvis barnet føler sig utryg på hverdagens rammer, bruger det
uforbeholdsmæssig meget energi på dette, som tager energien og fokus fra barnets
øvrige udvikling.
Forældrene skal forvente, at barnet kan gennemleve en krise på grund af skilsmissen.
Barnet kan være skrøbeligt mens skilsmissen står på, og i den umiddelbare tid efter.
Hvor længe er individuelt, og kan variere. Dermed ikke sagt at barnet ikke kan
komme godt og helt igennem en skilsmisse, det kan det godt, men det har brug for
ekstra opmærksomhed i en periode.
Det er ikke usædvanligt, at barnet reagerer på skilsmissen på forskellige måder, det
kan f.eks, isolere sig, blive mere “mor- og eller “farsyg”, få seperationsangst, begynde
at tisse i bukserne igen, få flere konflikter med de andre børn, blive stille og passivt,
etc. Dog skal man også være opmærksom på, at disse ting kan opstå af andre grunde
end skilsmissen, og man kan derfor ikke uagtet skyde skylden på skilsmissen.
Barnet kan udvise symptomer på stress efter en skilsmisse. Det kan måske få
symptomer som ondt i maven, træthed og ondt i hovedet. Er barnet samtidig udsat
for endnu en stor forandring, nemlig flytning, er det endnu en faktor som kan være
stressudløsende.
Som forælder er det vigtigt at man er klar over at barnet nu ikke kun dobbelt
socialiseres, men faktisk socialiseres i 3 “rum” Der kan være andre regler hos den
anden forælder, og det må man som forælder acceptere. Er forskellene på en måde
som man mener, er til decideret skade for barnets udvikling, er det vigtigt at man
indgår i en dialog med den anden forælder. Er dette ikke muligt, må man kontakte
relevante myndigheder – men aldrig barnet, som kan føle sig utroligt splittet af
uenigheden mellem de to hjem.
Familien
Har forældrene behov for mægling imellem dem, henviser vi til statsamtet. For
individuel rådgivning kontaktes egen socialforvaltning eller læge, samtidig er der
tilbud om forældretelefonen 35 55 55 57.
Vi tilbyder udlån af “Skilsmissefamilien – gode råd og redskaber til forældre”
Barnet skal have en fortrolig blandt personalet, der er ansvarlig for at tage hånd om
barnet. Hele personalegruppen er naturligvis ansvarlige for at tage hånd om barnet.
Det er vigtigt at man som personale heller ikke prøver på at aflede barnets sorg, men
ligesom forældrene kan rumme og forstå at barnet er ked af det, og måske har behov
for at være ked af det længe. Barnet har behov for at dets sorg anerkendes som den
følelse det er, og at det er okay.
Vi skal være opmærksomme på barnets signaler, og ved mistrivsel ved f.eks
deleordninger, for mange skift, for mange forskellige voksne, skal vi rette
henvendelse til forældrene.
Vi skal invitere børnene til at tale om situationen, uden at presse. Dette kan også
gøres ved hjælp af børnebøger.
Der skal være åbenhed omkring barnets situation i forhold til børnegruppen, og når
det falder naturligt taler vi selvfølgeligt om det – i børnehøjde!
Hvis en forælder er uvant med at afhente barnet, kan det være af stor værdi at man
som personale støtter ekstra op og skaber ro, eventuelt ligefrem hjælper for at skabe
en så god situation som muligt.
De praktiske foranstaltninger
Papirer omkring barnet udleveres og sendes som udgangspunkt til bopælsforælderen.
Hvis samværsforælderen også ønsker at få udleveret papirer, skal vedkommende selv
gøre opmærksom på dette.
Der laves så to sæt papirer, såsom informationer, invitationer o.a. og ser vi ikke den
ene forælder sender vi papirerne ud, pr. mail
Ved sygdom skal begge forældre ligeligt kontaktes. Som hovedregel kontakter man
den forælder som har afleveret barnet.
Det er vigtigt at barnets samværstaske står et privat sted, hvor de andre børn ikke kan
rode i den.

Facebook kommentar